Spiseforstyrrelse: Bange for tilbagefald?

Af | 2. marts 2016

madvaner-spiseforstyrrelse

I modsætning til mange andre lande, så er Danmark et land, der har anerkendt, at alle mennesker kan have en  indre lidelse, som ikke kan ses med det blotte øje. Vi er blevet bedre til at behandle, respektere og snakke med de personer, som lider i skjul.

En sindslidelse kan være mange ting. Nogle lider af en depression, hvor vedkommende kronisk har det rigtig skidt med sig selv, mens andre lever med diagnoser som bipolar sindslidelse. Her lever vedkommende med periodiske voldsomme svingninger i humør og sind. Det er ikke altid til at vide, om personen har en dag i balance, er deprimeret eller helt modsat – opfører sig manisk.

En af de mere velkendte sindslidelser, som har fundet plads i befolkningen i århundreder, er lidelsen spiseforstyrrelse.

Èn betegnelse – flere diagnoser

Spiseforstyrrelse er egentlig en fælles betegnelse for flere diagnoser. De mest velkendte er Anoreksi, Bulimi og BED (tvangsoverspisning). Herhjemme har vi et hav af tilbud til folk med en spiseforstyrrelse. Flere tusinde sygdomsramte bliver hver år behandlet for en af de nævnte diagnoser, men hvad sker der med den sygdomsramte efterfølgende?

Ligesom med alle andre sindslidelser, så er en spiseforstyrrelse ikke noget du kommer over, men noget du kommer igennem. Det vil sige, at uanset hvor god en behandling du modtager, så vil der komme nogle uforudsete efterreaktioner. I værste tilfælde kan et tilbagefald forekomme.

De som aldrig har stiftet bekendtskab med en spiseforstyrrelse – hverken på egen krop eller som pårørende, kan have en uheldig, men forståelig tendens til at tro, at den sygdomsramte er hundrede pct. rask efter behandling. Sådan er det bare ikke.

Efterbehandling som mulighed

Lige såvel som at en spiseforstyrrelse ikke bør være underlagt et tabu, skal efterbehandlingen heller ikke være det. Der er nemlig absolut intet galt i, at passe på sig selv, og tage de forbehold, som må være nødvendige.

Men ved du som tidligere sygdomsramt, hvor du kan søge professionel hjælp til efterbehandling henne? På privathospitaler som Kildehøj er det muligt at få tildelt en mentor. Denne mentor vil være din støtte i perioden efter dit afsluttede behandlingsforløb.

En mentor kan være en stor hjælp på mange måder. Personen vil være fremmede, men stadig være en reel fagperson, som ved hvad han eller hun snakker om. Derfor kan det være nemmere, at åbne sig op angående ens indre følelser.

Undervisning for pårørende

Nogle sygdomsramte kan føle sig svært misforstået af familie og venner efter endt sygdomsbehandling. Til dette er der også hjælp at hente. Kildehøj tilbyder ydermere også undervisning for pårørende. Dette kan være med til at styrke sammenholdet mellem den sygdomsramte og pårørende, så alle kommer helskindet igennem forløbet og tiden efter.